Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Nogen kalder på mig derude

Ved ikke hvem det er

Noget siger mig, det er noget trygt

Men hvorfor fyldes hjertet så med frygt

 

Er det fordi, min krop ikke vil give slip

Og lade sjælen flyve ind i det guddommelige

Er min kærlighed til denne verden blevet så stor

At glemsomhed har fjernet alle Skaberens spor

 

Lad mig finde Dig igen

Lad mig fordybe i Dig

Giv lys til mit hjerte

Da al nur er borte

 

Noget i mig græder

Når Singh ophøjer Skaberens elskede

Kan en ikke-muslim frembringe tårer?

Ja, minsandten, det heler de indre sårer

 

Giv mine gode gerninger til Dine skabninger

Og lade min sjæl komme tættere på Murtaza

Han er døren til Viden

Og Gud, lad mig blive opslugt af denne Viden

 

 

The famous Danish author and poet Hans Christian Andersen (1805 – 1875) is famous for his fairy tales like “The Little Mermaid”, “The Ugly Duckling” and “The Princess on the Pea”. Hans Christian Andersen was also a great traveller, and the longest of his journeys took him across Europe to Constantinople in 1841. 

He mentions in his diary, “in Constantinople I passed eleven interesting days; and according to my good fortune in travel, the birthday of Mahomet itself fell exactly during my stay there. I saw the grand illumination, which completely transported me into the Thousand and One Nights.”It was from these travel experiences that he wrote the story “Mahomet’s Birthday. A Scene in Constantinople”. A fragment from “Mahomet’s Birthday. A Scene in Constantinople” written by Hans Christian Andersen. 

…We wandered down among the cypresses; a nightingale was raising its flute like voice, and turtle doves cooed among the shadows of the trees. We came past a little sentry house, built of planks, and painted red, a little fire had been kindled in front of it, among the gravestones, and soldiers were reclining around it. They were dressed in European garb; but their complexion and features proclaimed them of Ishmaels race, children of the desert. With long pipes in their mouths, they lay and listened to a story. This story was about Mahomet’s birth. The nightingale translated it for us, or we should not have understood it. Here it is: 

“La illah ill Allah!” “There is no God but God!”

In the city of Mecca the merchants assembled for the sake of traffic; thither came Egyptian, and Persian, and Indian, and Syrian dealers. Each one had his idol in the temple Kabba, and a son of Ishmael’s race filled the highest office, namely, that of satisfying the hunger of the pilgrims and quenching their thirst. In his piety he wished, like Abraham, to offer up his son as a sacrifice; but the prophetess declared the handsome Abdallah should live, and a hundred camels were sacrificed in his stead. 

“La illah ill Allah!” “There is no God but God!” 

And Abdallah grew to be a man, and was so handsome that a hundred maidens died for love of him. The prophetic flame shone on his forehead the flame which passed hidden from race to race, until the Prophet was born, Mahomet, the first and last. The prophetess Fatima saw this flame, and she offered a hundred camels if he would be her husband. But he married Amina, and the prophetic flame vanished from his forehead and burned in Amina’s heart. 

“La illah ill Allah!” “There is no God but God!” 

And the next year came around; the flowers had never been so sweet as they were this year, never had the fruits on the trees swelled with such abundance of juice; and the rocks trembled, and the lake Sava sank into the earth, the idols fell down in the temple, and the demons, who wanted to storm the heavens, fell from the sky like millions of shooting stars, hurled down by the mighty hand that wielded the lance; for in that night Mahomet the Prophet was born. 

“La illah ill Allah!” “There is no God but God!”

This was the story the nightingale translated to us, for the nightingale understood Turkish just as well as our own languages.

A Message from Shaykh Abdul-Aziz Fredericks E-mail

 

Alhamdullilahi rabbil ‘âlamîn. The marifah website is a well organised treasure chest. It contains rare gems that without this site would be inaccessible for most students. The site is easy to navigate, full of useful content and one that is backed by rigorous level of scholarship. I pray that Allah grants increase and success to all those involved in the project and benefit us by them. Amin.

- Abdul-Aziz Ahmed

Jeg aner det ikke

Hele dagen tænker jeg på det, og om natten siger jeg det.
Hvor kommer jeg fra, og hvad forventes jeg at gøre?
Jeg aner det ikke.

.

Jalaluddin Rumi (1207)kærlighedens digter

Hadith Jibril – Dommedagens tegn:  

Profeten (fvmh) svarede”…..og du vil se barfodede, utildækkede, fattige fårehyrder konkurrere om at bygge høje bygninger”. 

Abrar al Bait, Saudi Arabien

Al Burj al Arab, Dubai

Al Burj, Dubai

“Oh unge mand! Måske, når den næste dag kommer, vil du være savnet på denne jord og ingen steder at finde. Eller måske vil dette ske på et andet tidspunkt. Så hvorfor denne forsømmelighed?

Jeres hjerter er så hårde! De er som sten! Jeg forkynder overfor jer, og det gør andre også, men I er altid i den samme tilstand. Koranen bliver reciteret for jer. Profetens traditioner [akhbâr] og historier [siyar] af vores forgængere [al-awwalûn] læses for jer, men I er slet ikke opmærksomme. Enten vil I have skiftet emnet eller ønsker at gå jeres vej.

Hvis en person er tilstede, hvor der forkyndes og advares, og personen er ligeglad med advarslen, så er han det bedste sted af alle steder, men den værste person af alle personer.”

 Søndag d. 2. Dhu’l-Qa’da 545 efter Hijri – Af Sayyid ul Awliya Sheikh Abdul Qadir Gilani al Baghdadi (ra) i Al-Fath ar Rabbání

“O unge mand! Du har angret ved min hånd og er blevet min ledsager. Hvis du ikke tager imod det, jeg har at sige til dig, hvilken fordel vil du drage af dette? Du er interesseret i det ydre, men ikke i det indre indhold. “

Søndag d. 6. Rajab 545 efter Hijri – Af Sayyid ul Awliya Sheikh Abdul Qadir Gilani al Baghdadi (ra) i Al-Fath ar Rabbání

Sayiddina Uwais Qarni (må Allahs velsignelser være med ham) levede under Profetens tid. Hans kærlighed til den noble Profet (fvmh) var umåleligt og ubeskriveligt.

- When Hadhrat Uwais walked in the road, mischievous children considering him to be a mad man would pelt him with stones, mocking and jeering. He would say: “Pelt me with small stones. Big stones draw blood which breaks my wudhu.”

- He was asked: “How are you?” He said: “Like one who gets up in the morning, not knowing if Maut will grant him respite until the evening.”

“Oh Uwais, mit elskede, lær mig at elske den Almægtiges elskede, lad mig også få de øjeblikke, de øjeblikke som gjorde dig fortjent til at bære Profetens burdah”.

Shehki og Fakir

Shehki og Fakir (fra 1985)

“Den som drukner sig i Din kærlighed
Livets bølger er frygtløse for ham”

Den, person som fordyber sig i Skaberens skønhed ved at tilintetgøre sig selv, frygter ikke livets utallige udfordringer. Folk udsættes for prøvelser i livet, hvor Skaberen tester dem i deres rigdom, ægteskab, familie, arbejde osv., men når en mumin/muminah ved, at alt kommer fra den Elskede, tager man det hele til sig som et tegn på kærlighed – at Skaberen fortsat holder øje med mig, jeg er en del af Hans opmærksomhed.

Sheikh ul Akbar Mohyiddin Ibn Arabi (1165) – spansk-fødte asket og stor sufi-sheikh:
“Var det ikke for jeres overdreven snak
og uro i jeres hjerter
vil I se, det jeg ser
og høre, det jeg hører”


Sheik ul Akbar Ibn Arabi var en af de største tænkere inden for det spirituelle videnskab. I tasawuf-litteraturen finder man flere steder vigtigheden af begrænset snak, søvn og den daglige portion af mad – for at kunne føle og udforske den dyrebare skat i menneskets indre, sjælen. Overdreven snak og uro i det indre er et slør for hjertet – et slør mellem mennesket og den Almægtige. Dette slør kan gradvis fjernes ved at få kontrol over sine sanser. Sheik ul Akbar Ibn Arabi fortæller her, at han i kraft af sin spirituelle indsigt og kontrol over de 5 sanser er i stand til at se og høre det, som normale mennesker (som ikke er på “Vejen”) ikke er i stand til. Denne kontrol afføder en 6. sans – sansen for det uforklarlige eller usete.

Bliv medlem af Ibn Arabi Society

Older Posts »