“Oh unge mand! Måske, når den næste dag kommer, vil du være savnet på denne jord og ingen steder at finde. Eller måske vil dette ske på et andet tidspunkt. Så hvorfor denne forsømmelighed?
Jeres hjerter er så hårde! De er som sten! Jeg forkynder overfor jer, og det gør andre også, men I er altid i den samme tilstand. Koranen bliver reciteret for jer. Profetens traditioner [akhbâr] og historier [siyar] af vores forgængere [al-awwalûn] læses for jer, men I er slet ikke opmærksomme. Enten vil I have skiftet emnet eller ønsker at gå jeres vej.
Hvis en person er tilstede, hvor der forkyndes og advares, og personen er ligeglad med advarslen, så er han det bedste sted af alle steder, men den værste person af alle personer.”
Søndag d. 2. Dhu’l-Qa’da 545 efter Hijri – Af Sayyid ul Awliya Sheikh Abdul Qadir Gilani al Baghdadi (ra) i Al-Fath ar Rabbání
